Giv plads til din stil. Din personlighed.

Find modet til at lade din historie og dit liv skinne igennem i din indretning. Det er dig, der sætter rammerne. Dig, der ved hvad der betyder noget for dit hjem. Det er dig vi gerne vil hylde.

Det handler om de ting, som du ønsker at omgive dig med. Din hverdag og dine valg. Dét der gør dig glad. Det handler ikke om at starte forfra, men om at bygge videre på det hjem, som du allerede er i gang med at skabe.

Bring din personlighed til live i dine møbler

BoShop bringer din personlighed til live i dine møbler. Også for dig, der finder glæde i designtoner fra andre dele af verden. For dig, der søger de nyeste trends. Eller helt modsat ikke lader dig begrænse af hvad der er moderne lige nu.

Giv plads til det skønne og det sære. Til det skæve og det ekstraordinære.
Det originale og det umiddelbart helt banale. Giv plads til det, der er dig.

Tilpas dit nye møbel, så det matcher dit behov. Og din personlige stil. Juster de finesser, der udløser ekstra komforteller æstetisk tilfredsstillelse for dig.

Kombiner det nye, med det gamle. Oldemors nymalede skænk fra 1959 eller klassikeren fra dit barndomshjem. Kombiner det med det liv du lever.
Intet er rigtigt eller forkert. Så længe du skaber rum til det, der betyder noget for dig.

Sæt dit eget præg på alt fra farver og materialer til komfort og dimensioner, eller find lige dét møbel, som de andre ikke har. Giv plads til din stil og prioriter det, der betyder noget for dig: Live who you are®

Danskejet møbelhus med passion for det skønne, skæve og ekstraordinære

BoShop blev stiftet i 2007 med et ønske om at udfordre det danske møbelmarked – at tilbyde danskerne et boligunivers med møbler, der ikke findes andre steder i Danmark, med ambitionen om at motivere flere til at lade deres personlige historie og det levede liv spille en synlig rolle i deres boligindretning. Det ønske er stadig kernen i vores DNA og en stor drivkraft for både ejerne Dorte og Christopher og for resten af det passionerede team i BoShop.

Fra eget møbelhus i Risskov ved Aarhus, samt fra boliguniverset boshop.dk, præsenterer vi et bredt sortiment af kvalitetsdesign. Møbler af høj kvalitet. Møbler du ikke finder andre steder i Danmark. En simpel produktfilosofi, med ekstraordinære tilpasningsmuligheder som omdrejningspunkt.

Vi ønsker at give den kræsne kunde muligheden for at finjustere og personificere hjemmets udtryk med eksklusive designmøbler, som du selv kan være med til skabe.

Vi finder inspiration fra hele verden og forelsker os gang på gang i nye, innovative designs, som vi henter hjem til vores sortiment af smukke og unikke kvalitetsmøbler fra hænderne af de bedste internationale møbeldesignere.

Skræddersy designet

Langt de fleste af de møbler, vi forhandler, kan du selv være med til at designe og forme, så de passer til din stil – hvad enten det gælder valg af farve, stofkvaliteter, læderkvaliteter, moduler, træsorter, størrelser mv. Vores dygtige og erfarne rådgivere guider dig gennem hele processen, så du kan få sammensat det optimale møbel til netop dit hjem.

En sofa er nemlig ikke bare en sofa. Og et spisebord er ikke bare et spisebord. Det er vigtige elementer i dit hjem, der skaber rammen om din hverdag og danner din base. De skal passe til din livsstil og blive en naturlig del af dit hjem. Derfor giver vi dig mulighed for at være med til at specialdesigne dine møbler, så de bliver, som du drømmer om.

Hos os har du mulighed for at skræddersy designet, så dine møbler bliver produceret i de mål, materialer og designs, du drømmer om.

Kreativ, kvalitetsbevidst og ærlig rådgivning

Vi er møbelnørder helt ind til benet, og de rådgivere og møbelkonsulenter, du møder i vores butik, har mange års brancheerfaring, en stærk personlig interesse for indretning og et indgående kendskab til alle vores produkter.

Når du kommer forbi butikken, har vi altid tid til en kop kaffe og en snak om indretning, interiør og møbeldesign. Og du kan altid booke et møde med en af vores indretningskonsulent, som kan hjælpe med alt fra indretningen af din stue til din entré eller tænke i løsninger for hele din bolig.

Erfarne møbelkonsulenter

En møbelkonsulent skal have fingeren på pulsen, når det kommer til design, kvalitet og tidens trends. Men det er ikke nok. Den, der indretter dit hjem, skal have en oprigtig interesse for dig og kunne mærke det menneske du er og de behov, du har.

Vi sætter altid en ære i at lære dig at kende og forstå dine unikke ønsker – og vi kommer nok også til at udfordre nogle af dine drømme og idéer. Hos os får du nemlig ærlig og oprigtig rådgivning. Vi tror på, at det er den bedste vej til at indrette dit hjem med både eksklusive designs og personlighed.

Hvis der skal kræses lidt ekstra om din bolig, er du bestemt også i trygge hænder hos vores indretningskonsulent, der har mange års erfaring med personlig indretning til private og erhverv. Der sættes personligt præg på både klassiske designs og nye trends indenfor boligindretning. En specialist i at indfange din personlighed og overføre den til dit hjem, dine møbler og din indretning.

Gå på opdagelse i vores møbelhus

Når du er på besøg i vores møbelhus i Aarhus, er der plads til, at du kan drømme, tænke stort og lege med designs og materialer. Vores butik giver dig – der er kræsen, kvalitetsbevidst og på jagt efter møbler og interiør – en enestående oplevelse du ikke finder alle andre steder.

Gå på opdagelse og bliv inspireret i vores store, rummelige lokale i det attraktive Risskov ved Aarhus.

Alt i huset er kun eksempler på, hvordan designet kan se ud. Du kan gå rundt mellem de mange forskellige møbler, sidde ved spisebordene eller i sofaerne og mærke efter, om både design, kvalitet og komfort passer til dit hjem. Og så kan du skræddersy en løsning, der passer til dig.

Vi glæder os til dit besøg – og vi har altid kaffe på kanden!