✓ 1.500 m2 møbelhus

✓ Personlig levering


Japandi – en fusion mellem japansk og skandinavisk kultur

'Japandi' stilen er en af de mest aktuelle must-have interiørtrends. Japandi er en smuk fusion af det bedste fra japansk og skandinavisk kultur og design. De to stile har mange fællestræk, hvorfor de nemt kan forenes i indretningen. Læs med her på Boligbloggen og få et indblik i, hvordan man indretter med Japandi-trenden



TRENDS
Japandi-trenden tager det bedste fra den japanske og skandinaviske kultur. En trend som omfavner enkelhed, håndværk og funktionalitet.

Japandi-trenden tager det bedste fra den japanske og skandinaviske kultur. En trend som omfavner enkelhed, håndværk og funktionalitet.


Hvordan ved jeg, at noget er Japandi-stil?

Bærende for stilen er en jordnær indretning, som udspringer af brugen af lys og luft, markant men simpelt design, funktionelle detaljer, teksturerede overflader, farvekontraster, statement accessories, naturlige tekstiler, raffineret belysning, simpel og minimalistisk borddækning og elementer fra naturen.



Hvad er Japandi?

Japandi – også nogle gange kendt som 'Scandinese' eller 'Minimal zen' er en sammensmeltning af japansk og skandinavisk kultur. En trend, som omfavner autenticitet, håndværk, funktionalitet og det at leve et liv i ro uden forstyrrelser og kompromisser – såkaldt 'Pure Living'. Den hylder form med funktion og et fokus på enkelthed, subtilitet og naturlig skønhed.


Hold indretningen simpel, men funktionel. En simpel indretning giver luft og skaber en rolig atmosfære, som omfavner Japandi-trenden.

Hold din indretning simpel, men funktionel. En simpel indretning giver luft og skaber en rolig atmosfære, som omfavner Japandi-trenden.



Lys og luftig indretning

Nøglen til Japandi trenden er minimalisme – det gælder om at holde indretningen simpel, men funktionel. Afledt af filosofien om at gøre Orden og Ryddelighed til en tankegang og livsstil, ved hjælp af frigørelse af sindet, oprydning og omorganisering af hjemmet. Dette giver fri plads til kreativitet og forfølgelsen af et virkelig afslappet hjemmemiljø. Indretningen skal derfor være omhyggeligt ryddet, og hvert objekt i hjemmet skal have hvert deres formål for at undgå upraktisk indretning.

Hvert møbel og de accessories, som man omgiver sig med skal derfor være nøje udvalgt til særlige placeringer i indretningen. Boligens lyse vægge, gulve og tekstiler tillader lyset at cirkulere fra et rum til et andet – helt harmonisk. Møblerne ses lave og enkle med essentielle accessories, som tilføjer en følelse af varme og ro. En simpel indretning giver luft, og skaber derfor en rolig atmosfære.


Lave møbler er kendetegnet Japandi-trenden, som skaber en jordnær og tæt-på-naturen atmosfære i indretningen. Her ses Madra sengeramme i eg og N2 loungestol i eg fra Ethnicraft.

Lave møbler er kendetegnet Japandi-trenden, som skaber en jordnær og tæt-på-naturen atmosfære i indretningen. Her ses Madra sengeramme i eg og N2 loungestol i eg fra Ethnicraft.



Jordnær og tæt-på-naturen atmosfære i indretningen

Japandi trenden kommer til udtryk igennem en jordnær tilværelse. Et udtryk, som typisk ses igennem møblerne, som tilbyder en afslappet og tæt-på-naturen atmosfære. Selvom 'Japandi-trenden' er en fusion af den skandinaviske og japanske kultur, så hælder møblerne ofte mere til den japanske stil i form af lave møbler.


Indret med markante møbler, men med et simpelt design – det er hvad der kendetegner Japandi-trendens møbeldesigns. Her ses Monogram spisebord fra Wood by Kristensen, Slice eg spisebord fra Ethnicraft og Flex opbevaringsserie fra Wood by Kristensen.

Indret med markante møbler, men med et simpelt design – det er hvad der kendetegner Japandi-trendens møbeldesigns. Her ses Monogram spisebord fra Wood by Kristensen, Slice eg spisebord fra Ethnicraft og Flex opbevaringsserie fra Wood by Kristensen.



Markant, men simpelt design

Japandi designs er kendetegnet ved at være ukomplicerede, rene, minimalistiske og funktionelle. Formerne er markante, men viser samtidigt deres skønhed i deres simpelhed – som tilføjer statement og drama til indretningen. Organiserede og opryddede rum giver møbler og nøje udvalgte accessories muligheden for at tage fokus og centrum i indretningen, så de ærlige materialer og høj-kvalitets detaljer kommer til syne. Simple snit, flydende konstruktioner og ubesværede former er funktioner som ofte anvendes, og som påskønner udgangspunktet om at balancere stil med funktion.


Møblerne indenfor Japandi-trenden ses ofte med de smukkeste håndlavede detaljer. Wood by Kristensen er især kendt for deres brug af de gamle håndværksmetoder, som kommer til udtryk i deres designs. Her ses Monogram spisebordet med fine samlingsdetaljer.

Møblerne indenfor Japandi-trenden ses ofte med de smukkeste håndlavede detaljer. Wood by Kristensen er især kendt for deres brug af gamle håndværksmetoder, som kommer til udtryk i deres designs. Her ses Monogram spisebordet med fine samlingsdetaljer.



Funktionelle detaljer

Samlingsmetoder og håndlavede teknikker er en del af Japandi-møbeldesigns, som tilføjer karakter til de ellers minimalistiske og funktionelle designs. Træsamlingskontruktionerne er raffineret og de blander elementer fra traditionelt japansk og skandinavisk æstetik. Formerne kombinerer enkelhed og funktionalitet, som inkorporerer beherskelsen af det smukke snedkerarbejde sammen med en varm minimalisme. Brugen af små metalstifter og kombinationen af varmt naturligt træ mod hårdere materialer samt mere jordiske materialer som marmor skaber ekstra dybde til designet.


Japandi-trendens møbeldesigns ses ofte med teksturerede overflader, som tilføjer taktilitet til de ofte hårde træoverflader. Her ses Akustik opbevaringserie fra Wood by Kristensen, Velvet hifi skænkserie fra Wood by Kristensen, Spindle eg sengeramme fra Ethnicraft og en tidligere Adya skænk fra Smokestack.

Japandi-trendens møbeldesigns ses ofte med teksturerede overflader, som tilføjer taktilitet til de ofte hårde træoverflader. Her ses Akustik opbevaringserie fra Wood by Kristensen, Velvet hifi skænkserie fra Wood by Kristensen, Spindle eg sengeramme fra Ethnicraft og en tidligere Adya skænk fra Smokestack.



Møbeldesigns med strukturerede overflader

Materialer er vigtige når det kommer til Japandi-trenden – især træ som er grundlaget for møbler og interiør. Bestemt symmetri, lineære korn detaljer og simple striber tilføjer taktilitet til de hårde træoverflader. På keramikken er det ridser og subtile teksturer, som giver autenticitet for at blødgøre Japandi-looket. Derudover er buede glatte forme og skarpe linjer mikset sammen, for at skabe enkelhed og balance i indretningen.




"Lyse og luftige rum mikset med kontrasterende farver og lineær strukturerede overflader påvirker alle aspekter af Japandi livsstilen"




En fusion af lyse og mørk tonede møbler og accessories er en nem og enkel måde at imødekomme Japandi-trenden på.

En fusion af lyse og mørk tonede møbler og accessories er en nem og enkel måde at imødekomme Japandi-trenden på.



Farvekontraster

Japandi-stilen er fusionen af to kulturer; de blege skove, lyse og kølige farvepaletter fra Skandinavien mod det mørke tømmer, varme neutrale toner og sorte elementer fra den japanske stil. Japandi blander og mikser disse farvetoner, for at skabe en dramatisk kontrast samtidig med at balancen og roen opretholdes. Et mix af kontrasterende farvekombinationer tilføjer dybde til rummet ved at bryde harmonien. Farvepaletten er rolig og afdæmpet bestående af lyserøde nuancer, naturlige blå og varme jordfarver som anvendes for at blødgøre hårde overflader, sidestillet mod mørke, dristige og dybe nuancer af koksgrå, mørk blå og mørk grønne nuancer. En fusion af lyse og mørk tonede møbler og accessories er derfor en nem og enkel måde at imødekomme Japandi-trenden på.




"Et mix af lyse og mørke træelementer er essentiel til skabelsen af mere dybde i et rum"




Undgå en overflod af dekorative accessories og udvælg i stedet nøje udvalgte Statement accessories for at skabe luft og en minimalistisk æstetik i indretningen. Fra HKliving finder du et stort udvalg af dekorativeaccessories med rene linjer og enkelte silhuetter.

Undgå en overflod af dekorative accessories, og udvælg i stedet nøje udvalgte Statement accessories for at skabe luft og en minimalistisk æstetik i indretningen. Fra HKliving finder du et stort udvalg af dekorative accessories med rene linjer og enkelte silhuetter.



Udvælg statement-accessories til indretningen

Funktionalitet er en vigtig detalje når det kommer til Japandi-æstetikken. Udvælg få nøje udvalgte statement-accessories til indretningen i stedet for en overflod af dekorative accessories, som skaber rod og distrahere mere end de gavner. Vælg accessories med rene linjer og enkle silhuetter, da de skaber æstetikken på tværs af både funktionelle og dekorative objekter.


Tekstilerne indenfor Japandi-stilen er afdæmpede og ses ofte med flossede kanter, som fremkalder en rå og rustik taktilitet – mens små knudedetaljer efterligner kulturelle traditioner. Her ses Oat nomad plaid, Oat alpone plaid og Oat nomad pude fra Ethnicraft samt Naturfarvet sengetæppe fra HKliving.

Tekstilerne indenfor Japandi-stilen er afdæmpede og ses ofte med flossede kanter, som fremkalder en rå og rustik taktilitet – mens små knudedetaljer efterligner kulturelle traditioner. Her ses Oat nomad plaid, Oat alpone plaid og Oat nomad pude fra Ethnicraft samt Naturfarvet sengetæppe fra HKliving.



Naturlige tekstiler

Tekstiler er neutrale og rolige når det kommer til Japandi-trenden, hvor åndbart sengetøj og bomuld er hovedfokus. Fokusset er på organisk, ærlig, høj-kvalitets materialer og teknikker. Naturlige materialer anvendes til diskret styling med målet om autenticitet og følelsen af 'Slow Living'. Tekstilerne ses med flossede kanter, som fremkalder en rå og rustik taktilitet – mens små knudedetaljer efterligner kulturelle traditioner. Farverne er minimalistiske, organiske og naturlige med dæmpede lyserøde, blå og varme grå nuancer taget direkte fra naturen.




"Dæmpet og nedtonende naturlige farver spiller en stor rolle indenfor Japandi livsstilen og tilføjer den minimalistiske æstetik"




Vælg belysning, som tilføjer en varm og harmonisk glød for at imødekomme Japandi-trenden. Her ses Fay loftslampe / pendel og Feline loftslampe / pendel fra BoShop Collection, traditionel lanterne fra HKliving og Ming gulvlampe fra Dutchbone.

Vælg belysning, som tilføjer en varm og harmonisk glød for at imødekomme Japandi-trenden. Her ses Fay loftslampe / pendel og Feline loftslampe / pendel fra BoShop Collection, Traditionel lanterne fra HKliving og Ming gulvlampe fra Dutchbone.



Raffineret belysning

Når det kommer til belysning hentes der inspiration fra både den japanske og skandinaviske æstetik og kultur ved at introducere friske, moderne og opdaterede fortolkninger af klassiske designs. Der refereres til den traditionelle lanterne da der bruges papirkvaliteter, som anvendes ved hjælp af dedikerede foldning og plisserings-konstruktioner. Derudover anvendes håndlavet træ og gennemsigtige tekstiler – alt sammen er med til at give en varm og harmonisk glød, som giver et blidt og diffust lys til indretningen. Belysningen ses ofte individuel eller i organiseret klynger for et statement look i indretningen.


Hold en simpel og minimalistisk borddækning, men mix gerne kontrasterende farvekombinationer for at imødekomme Japandi stilen. Find et stort udvalg af flot og farverig keramik fra HKliving.

Hold en simpel og minimalistisk borddækning, men mix gerne kontrasterende farvekombinationer for at imødekomme Japandi-stilen. Find et stort udvalg af flot og farverig keramik fra HKliving.



Simpel og minimalistisk borddækning

Fusionen mellem den japanske og skandinaviske stil er et vigtig træk, når det kommer til æstetisk borddækning. Simple karakteristikker og elegante detaljer, der giver en moderne kant samt hjemlig følelse. Tekander og skåle tilføjer en delikat balance ved at mixe form og funktion. Der leges med forskellige overflader – herunder mat og glans finish, former og rene linjer samt naturlig buede silhuetter, som inviterer til sensorisk engagement.




"Farvepaletten består af kontrasterende farvekombinationer, hvor de afdæmpede neutrale farver står overfor de mere hårde og mørke toner. Derudover tilføjer simple linjer og subtile ridser taktilitet til borddækningen"




Bring naturen indenfor igennem møbler og accessories i grønne nuancer eller tilføj diverse stueplanter for at imødekomme japandi-stilen.

Bring naturen indenfor igennem møbler og accessories i grønne nuancer eller tilføj diverse stueplanter for at imødekomme Japandi-stilen.



Inddrag elementer fra naturen i indretningen

På trods af at Japandi trenden ikke fokusere på den mest farverige farve pallette, bliver der derimod sat stor fokus på at skabe en stærk forbindelse til den naturlige skønhed – ved at bringe naturen indenfor. Byd naturen velkommen indenfor igennem møbler og accessories i bløde nuancer af lys- og mosgrøn.

Tilføj også diverse stueplanter; bregner, sukkulenter samt planter med større blade. Stueplanter har flere fordele i indretningen – lige fra at rense luften til at reducere støjniveauer og stress. Både store og små planter kan ved inddragelse i indretningen være med til at skabe en minimalistisk atmosfære. Ved at tilføje planter i flere forskellige størrelser, former og materialer kan der skabes dybder i indretningen. Materialerne kan spænde fra træ, sukkerrør og rattan til metal strukturer, som er nøglen til at bevare fokus på det grønne område.

Fordele ved at indrette med Japandi-trenden:

•  Få muligheden for at skabe en indretning, der emmer af japansk og skandinavisk kultur
•  Få muligheden for at indrette med møbler af høj kvalitet og hvor håndværket er i top
•  Få muligheden for at skabe en simpel, minimalistisk og luftig indretning


Læs også:  Indret med den japanske trend Wabi-sabi




Læs også:
Indret med den japanske trend Wabi-sabi





Lad dig inspirere af Japandi-stilen her hos BoShop:

Ethnicraft specialiserer sig ved at have ...

2.995,00 DKK

Ming loftslampe / pendel i flere størrelser fra Dutchbone er en hyldest til de klassiske kinesiske lanterner. Dutc...

Pris fra 1.619,00 DKK

Design din egen skænk

Design selv skænk Design selv
Flere designmuligheder

Pris fra 13.395,00 DKK

Oat Nomad pude fra Ethnicrafts Refined Layers kollektion.

895,00 DKK

Japansk inspireret salatskål fra HKliving. Kyoto stellet er lavet af hotelporcelæn – en stærkere slags keramis...

189,00 DKK

Stilren loftslampe i minimalistisk stil med Fay loftslampen fra BoShop Collection. Vil være flot at sætte samm...
På lager På lager

2.479,00 DKK

Design dit eget spisebord

Design selv sofa Design selv
Flere designmuligheder

Pris fra 10.195,00 DKK

Den smukke Spindle sengeramme findes nu også i eg. Spindle er en tremmeseng med en karakteristisk tremme gavl ...

Madrasmål: 160 x 200 cm  |  180 x 200 cm

Pris fra 14.395,00 DKK

Rhomb er en rummelig, komfortabel og solid stol med armlæn, produceret i en kombination af den nyeste træ-produkt...

Pris fra 5.500,00 DKK

Design dit eget opbevaringsmøbel

Design selv opbevaringsmøbel Design selv
Flere designmuligheder

Pris fra 10.495,00 DKK

Den smukke Spindle sengeramme i Sort eg. Spindle er en tremmeseng med en karakteristisk tremme gavl ...

Madrasmål: 160 x 200 cm  |  180 x 200 cm

Pris fra 16.595,00 DKK

Den smukke Spindle sengeramme i genanvendt teaktræ. Spindle er en tremmeseng med en karakteristisk tremme gavl ...

Pris fra 14.995,00 DKK