35 tips til personlig indretning
Savner du inspiration til hjemmet?
Dit hjem er din base. Herfra har din hverdag sit udgangspunkt, og her skal du kunne være dig selv – helt for dig selv eller sammen med dine nærmeste. Og din base skal afspejle din personlighed. Og uanset om du har helt styr på, hvilket udtryk dit hjem skal have, eller om indretning er en by i Rusland for dig, så har du brug for inspiration.
Vi har samlet 35 inspirerende billeder og tips til dig, der er på jagt efter gode idéer til din boligindretning.
BOLIGINDRETNING |
1. Omgiv dig med pastelfarver i boligen
Pasteller hitter i nordiske hjem. De lyse toner og sarte farver passer perfekt sammen med en sofa, der ligeledes har et let udtryk. Combine stofsofaen fra Prostoria er enkel og elegant og passer perfekt ind i dit hjem, hvis du ønsker masser af luft i indretningen. Afrund med et tæppe i en mørkere nuance for at indramme ”rum i rummet”, som fx sofaområdet i din stue.
2. Industriel indretning i et varmt look
Industrielle gulve er fede og giver indretningen kant. Tæpper og træmøbler giver varme til det industrielle look, der godt kan virke køligt. Som fx Pinnacle stumtjeneren fra Zuiver, der på én og samme tid skaber kontrast og komplementerer den rå indretning.
3. Træ i alle former, typer og farver
Er du hoppet med på træ-vognen? Træ storhitter i boligindretningen – og det gælder træ i alle former, typer og farver. Det er en genial måde at få lidt af naturen ind i hjemmet. Vælg et møbel i ubehandlet træ, så du virkelig kan nyde træets rå struktur. Ethnicraft Wave Eg - tv-bordet i ubehandlet eg er gedigent, råt og smukt.
4. Retro-stemning med futurisme
Er du til retro eller moderne indretning? Hvorfor ikke en kombination? Retro ’70 loftslampen fra Zuiver er et eminent eksempel på, hvordan man kan kombinere retro-stemning med futuristisk ’coolness’. Lampens kugleform er som taget ud af et 70’er-hjem mens lampens blanke overflade giver et moderne look, som hele rummet kan spejle sig i.
5. Det naturlige kork materiale
Kork kan meget mere end agere prop i din vinflaske. De seneste år er materialet nemlig blevet populært at indrette med, og vi ser flere, der anvender både korkmøbler og -vægge m.m. Det bløde materiale er super holdbart, og med sin varme, naturlige farve er kork både fedt i samspil med (eller som kontrast til) træ, metal og stof. Vi er vilde med Zuivers Tripod Cork gulvlampe, der netop er en kombination af kølig metal og varm kork.
6. Som et stykke kunst i sig selv
Træets struktur træder virkelig frem i dette Butcher Teak - sidebord fra Ethnicraft. Det gør møblet til et lille stykke kunst i sig selv. Det er enkelt, tidløst og bare lækkert. Og så er det praktisk både som sidebord, skammel eller pyntebord i alle hjemmets rum – fx som på badeværelset, som vist på billedet.
7. Flere farver i hjemmet behøves ikke kun være på væggen
Hvem siger, at man behøver at male hele vægge for at få lidt farve ind i hjemmet? Sammensæt dine møbler af elementer i flere farver. Du kan vælge mellem flere træsorter og i alt 19 farver til denne TWe tv-bord / skænk – og du kan kombinere dem, som du har lyst til. Vælg et sjovt, retro look ved at kombinere flere farver eller gå all in på én farve til hele møblet for et rent, klassisk look. Du bestemmer!
8. Vis din seng frem i et smukt design
Lad være med at dække din seng til med grimme sengetæpper. Vælg i stedet en seng i et smukt design, der kan stå, som det er. Fx denne Ethnicraft Spindle Eg - sengeramme, der fås i 2 størrelser alt efter hvor bred du ønsker sengen skal være.
9. Brug kontraster i indretningen for at skabe liv i boligen
Skab liv i din bolig ved at indrette med møbler i kontrast farver, der fungerer som kontrast til den øvrige indretning eller vægge. Quo metal barstolen med *Soft touch* fra Tonon klarer jobbet! Stolens design er enkelt, så du kan lade designet være det der giver opmærksomheden. Vælg en ensfarvet barstol i hele 14 farver.
10. Lænestolen som et statement piece
En lænestol er ikke nødvendigvis bare en ekstra siddeplads i dit sofaområde. Den kan også være et statement piece. Vælg en stol, der adskiller sig fra din sofas design – og gerne i en anden farve end din sofa. Carmen lænestolen fra Furninova er et glimrende eksempel på en lænestol, der skiller sig ud og samtidig er super behagelig at sidde i.
11. Lyskilder må også se godt ud
Lamperne i dit hjem er synlige hele tiden, så du bør vælge lyskilder, som også ser godt ud, selvom de er slukket. Tjek Dek 51 loftslampe fra Zuiver, der er en kombination af tykt, groft læder og metal. Pæren er beskyttet af et fedt gitter, der giver lampen et industrielt look. Det er en cool måde at tilføje lidt vildskab til en romantisk indretning – eller gøre et allerede industrielt look endnu federe.
12. Enkelt og cool udtryk i samme nuancer
Hvis du vælger dine stuemøbler – sofa, lænestol, puder, tæpper – i den samme farve eller nuance, får du et enkelt og cool udtryk. Og så kan du gå amok med farver og sjove materialer i rummets øvrige indretning. På billedet er Degano lænestolen fra Furninova sat sammen med skammeler og puder, der matcher i farve og tekstur.
13. Gedigent og lækkert træ
Træ går aldrig af mode! Så hvis du vil bruge træ i indretningen, så vælg møbler, der kan holde til at blive brugt i mange år. Frame PC Teak - konsolbordet fra Ethnicraft er gedigent og samtidig super lækkert at se på.
14. Ekstra dimension i rummet med et spejl
Et spejl giver rummet en ekstra dimension og får det faktisk til at virke større. Og et stort spejl med en fed træramme er bare smukt! Tjek Mirror / Light Frame Eg - spejlet fra Ethnicraft.
15. Mal en fed farve til en væg
Mal én væg i en fed farve. Det giver en super fed kontrast og giver rummet masser af dybde. Væggen vil danne en fed baggrund til dine yndlingsmøbler eller base for en hel gallerivæg. Den dybgrønne farve danner her en fantastisk baggrund til Timeout lænestolen fra Conform.
16. Kombiner flere farver og materialer sammen
Mørke vægge og gulve kan mikses med møbler i gyldne farver, hvis ikke indretningen skal virke for kølig. Boss sidebordet er perfekt, hvis du ønsker at kombinere flere farver og materialer i ét møbel. Sidebordet er udført i flere materialer såsom marmor og messing og kan sættes sammen med dekorative ting i boligen.
17. Lad dit tæppe være et kunstværk på gulvet
Et gulvtæppe er både godt, når fødderne skal varmes, og når du vil markere ”rum i rummet”. Eller når du synes, at kunst ikke kun er noget, der skal hænge på væggen. Læg det lækre Maroco tæppe under sofabordet, spisebordet eller midt i rummet, hvis du har lyst.
18. Skab sammenspil mellem væg og møbler
Indret dig i en hyggelig stil, hvor du maler vægge for at skabe stemning mellem vægfarven og møblet. Skab hyggeligt spil mellem vægfarven og dine møbler ved at vælge møbler, der komplementerer farven. Wave Teak - vitrine / reol fås i teaktræ, der kan passe til din bolig.
19. Gem de overflødige ting væk
Keep it simple! Der er møbler og områder i din bolig, der nemt kan blive rodede, fx dit tv-bord, der sikkert skal agere aflastningsplads for fjernbetjeninger, ledninger, spilkonsoller m.m. Vælg et enkelt og funktionelt tv-møbel, hvor du let kan gemme rodet af vejen for at bevare et lækkert og ryddet look. Nordic Eg - tv-bordet fra Ethnicraft har et roligt og naturligt udtryk, der passer ind i de fleste hjem. Og du får masser af god opbevaringsplads i de brede skuffer samt hulrummet under bordet.
20. Gyldenbrun farve i boligen
Sort læder er det klassiske valg. Men hvorfor ikke vælge læder i en gyldenbrun farve som på Sorano lædersofaen fra Kelvin Giormani? Det giver et varmere udtryk, der sagtens kan kombineres med alt fra hvid og sort til fede, spraglede farver. Læg fx et hvidt tæppe under dit sofaområde for et eksklusivt udtryk.
21. Vis dine ting frem på en reol
Dine flotte pyntegenstande, bøger, plakater osv. skal vises ordentligt frem. Vælg en reol, hvor de virkelig kommer til sin ret – gerne fleksibelt reolsystem, hvor du kan sammensætte hylder og elementer, som du har lyst. Det kan du med Iron Shelf reolen fra Dutchbone. Reolens ”skelet” er bygget af jern, mens hylderne er skabt i det lækreste teaktræ.
22. Sammensæt flere borde sammen med hinanden
Stueborde som er sammensat af flere små borde storhitter. Det er en super måde at få lidt forskellige farver og former ind i boligen, og samtidig er det praktisk, da du får et mere fleksibelt sofaområde, når du nemt kan flytte rundt på bordene afhængig af, hvor folk sidder, og hvor mange I er. Du får et væld af valg- og kombinationsmuligheder med de populære Via sofaborde i massiv træ fra Via Copenhagen, som fås i flere størrelser, former, farver og materialer.
23. Skab ro i dit soveværelse med en minimalistisk stil
Man sover bare bedre i et soveværelse, der er rent og ryddeligt. Lad være med at fylde dit soveværelse med store, tunge møbler – og lad være med at give dig selv muligheden for at rode det til med alt for mange ”aflastningsstationer” i form af stole, kommoder etc.
Madra Eg - sengerammen fra Ethnicraft er enkel, naturlig og en fryd for øjet, som vil se skøn ud i de fleste soveværelser.
24. Let måde at få nye farver ind i boligen
Puder er ikke bare fantastiske, når der skal skrues op for hyggen, og du virkelig skal sidde godt i din sofa eller lænestol. De er også geniale, når du trænger til at få lidt nye farver eller mønstre ind i hjemmet. Fox puden fra Zuiver har både struktur, farver og mønster, der vil give kant til enhver indretning.
25. Slip fantasien løs med spartelmasse
Skal det være vildere end ”bare” en farvet væg? Så vælg spartelmasse fra Kabe Copenhagen i stedet. En spartlet væg får masser af liv og struktur. Det fungerer bl.a. supergodt, hvis du ønsker et industrielt og råt look, ligesom det også skaber en fed kontrast til den romantiske indretning. Spartelmassen fås i flere farver, så du kan bare slippe fantasien løs!
26. Spejle med former og fede rammer
Alle spejle er lækre at kigge i. Men de må også godt være lækre at kigge på. For et spejl er meget mere end et spejl. Spejle giver dybde til rummet og kan samtidig fungere som kunst. Så lad være med at vælge den kedelige løsning og kig i stedet efter spejle med fede rammer og former, som fx Round Wall spejlet fra Zuiver. Spejlet har en lækker træramme og en smart hylde, hvor du kan opbevare makeup, accessories og hvad du nu end har brug for, når du tjekker dit spejlbillede.
27. Flyd dig i en flyder sofa
Hvis du har pladsen til en ordentlig flydersofa, så anskaf dig én – det vil du ikke fortryde! De fleste sofaer fås i dag som modulsofaer, der kan sammensættes helt efter dine behov. Dvs. du kan få en flyder sofa, der passer perfekt ind i dit hjem, uanset om det er småt med kvadratmeterne, eller om din stue er så stor som en balsal. Tokyo stofsofaen fra Sits kan sammensættes af et væld af moduler – se bare her.
28. Pryd hjemmet med et vintage tæppe
Et tæppe er en smart måde at få flere farver og sjove mønstre ind i din bolig. Og lige nu hitter klassiske tæpper i moderne hjem. Rugged tæppet fra Dutchbone er lavet af moderne materialer med moderne teknikker, men skabt, så de ligner vintage persiske tæpper.
29. Mørkt og lyst træ sammen
Mørkt og lyst træ er smukt – også sammen! Mange vælger at holde sig til én type træ for ikke at skabe et forvirret udtryk. Men det kan sagtens fungere, hvis du holder dig til en træsort, som du efterfølgende kan behandle for at få det helt rigtige udtryk. Det fungerer bl.a. rigtig godt med den smukke Blackbird Eg - skænk fra Ethnicraft, der er en kombination af sortbejdset og lys egetræ.
30. Personlig knagerække i din entre
Har du en mellemgang eller en entre, du ikke helt ved, hvordan du skal indrette? Gør rummene brugbare ved at indrette dig med en anderledes knagerække – det bliver et rart sted, hvor du kan hænge din taske og dit overtøj dekorativt på. Circles knagerække fra House Doctor er perfekt til formålet.
31. Volumiøs sofa til store rum
Hvis du elsker New Yorker-stilen, så skal du selvfølgelig have en fed lædersofa, der passer smukt ind i den rå og åbne indretningsstil, der kendetegner looket. Og eftersom der er sparet på nips og pynt i denne indretningsform, kan du sagtens gå all in på sofaen. Vælg en voluminøs og blød sofa, som du virkelig kan slappe af i. Du sidder fantastisk i Cloud stofsofaen som også kan fås i læder fra Prostoria, der er som skabt til at passe ind i en rå bolig.
32. Få et farvesplash ind i boligen med puder
Leg med farverne, når du vælger accessories i form af puder og nips. Du skal ikke være bange for pangfarver. Vælg fx en enkelt pude i en vild farve, som den smukke gule Monty pude fra Zuiver. Det er en fed måde at få et lille farvesplash ind i boligen, helt uden at du behøver svinge den store pensel – eller lufte den store tegnebog.
33. Markante linjer i indretningen
Er du til det stringente og skarpe look? Så vælg møbler med markante linjer, så din indretning kommer til at stå knivskarpt og møbler. Her passer Cubed 02 Chrome sovesofa fra Innovation Living rigtig godt ind. Den ligner en almindelig lænestol, men den kan nemt slås ud til en gæsteseng, hvis der er behov.
34. Skrivebordet der også pynter
Har du brug for en arbejdsstation derhjemme, så vælg et skrivebord, der både har plads til opbevaring og samtidig står super smukt, når du ikke bruger det. Mr. Marius Origami - skrivebordet fra Ethnicraft er super smukt i sig selv, og når det pyntes med accessories i forskellige farver og udtryk. Papir og skrivebordsrod gemmes let af vejen i de tre skuffer.
35. Skab din egen lille jungle med planter
Planter giver liv til dit hjem. Indret med mange planter – både store og små, vælg forskellige potter for et spændende udtryk, eller hold dig til én farve for at skabe ensartethed. Skab din egen lille jungle, som her, hvor de grønne planter har fået en halv blå væg som baggrund, der matches fint af de seje Tiktak Time ure fra Zuiver.