Telefon (+45) 70 267 467 Se åbningstider

Sofaguide - 12 tips til at vælge den rigtige sofa

Er du på udkig efter en ny sofa, og er du i tvivl om, hvilken du skal købe? Mange siger, at køkkenet er hjemmets hjerte. Vi mener, at det er sofaen. Det er her, du lander efter en lang dag eller gearer ned med familie eller venner, når det endelig er weekend



SOFAGUIDE
Seam stofsofaen hos BoShop.

Hvis du skal købe ny sofa, er det vigtigt, at du vælger en, der passer til netop dine og din families behov.



Men hvilken sofa passer så til dig?
Skal den have plads til hele familien eller bare plads nok til to? Skal den være perfekt til din eftermiddagslur, eller til når du har gæster til eftermiddagskaffe? Skal den være af stof eller læder – og hvad med vedligehold? Og farven? Listen af spørgsmål er lang, og det kan være lidt overvældende at skulle vælge. Derfor har vi samlet de 12 vigtigste spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du vælger ny sofa. Eller brug vores nyttige quick oversigt her:

  1. Placering og størrelse
  2. Siddeform
  3. Materiale
  4. Farve
  5. Vedligeholdelse
  6. Slidstyrke
  7. Design
  8. Opbevaring
  9. Udtræk
10. På lager
11. Levering
12. Garanti

1. Hvor skal din nye sofa stå, og hvor stor må den være?

Det første vigtige skridt ved køb af ny sofa er at finde ud af, hvor stor sofaen må være og hvor den skal stå. Rummet dikterer hvilken type sofa, du har plads til og hvor i rummet, sofaen bør stå. Har du en mindre stue med sjove vinkler, er det ikke sikkert, at en stor, tung hjørnesofa vil passe ind – bogstaveligt talt. Har du derimod en større stue, kan du sagtens vælge en stor sofa. Du kan endda vælge en sofa, der også kan fungere som rumdeler og dermed skabe flere 'rum i rummet'. Når du skal finde ud af, hvor din sofa skal stå, skal du selvfølgelig tage hensyn til, hvor der er bedst plads og hvor sofaen kan stå uden at blokere for gennemgang eller adgang til rummets andre møbler. Du skal også teste lysindfald. Dagslys er skønt, men det er irriterende, hvis du ikke kan sidde i din sofa uden at blive blændet. Sollyset kan desuden få sofabetrækket til at falme, så undlad at placere din sofa et sted, hvor den står i direkte sollys hele dagen.

Tip, test med malertape
Hvis du allerede nu har en idé om, hvor stor din sofa må være, og hvilken form den skal have, kan du prøve at teste efter med malertape. Du kan finde sofaens mål på hjemmesiden. Lav derefter et omrids af den sofa, du har udset dig. Læg tape på gulvet, hvor du tænker den skal stå. Vil sofaen komme i vejen for vinduer og møbler, eller vil den være svær at komme forbi, når den står der? Du kan også prøve at "bygge" din egen malertape-sofa med præcis den form, der vil passe ind i din stue. Så har du en skabelon, du kan gå efter.


2. Vil du slænge dig eller sidde oprejst i sofaen?

Har du en holdning til siddehøjde og siddedybde? Det bør du. For sofaens udformning afgør, om din sofa er god at slænge sig i, eller om den er bedst at sidde oprejst i – eller om den er god til begge dele.

Du skal derfor overveje, hvad du egentlig bruger din sofa mest til. En lav og dyb sofa med bløde hynder er perfekt, når du skal slænge dig, mens en høj og smal sofa med lidt fastere hynder er bedre at sidde op i. Ønsker du at bruge din sofa til begge dele, skal du kigge efter den gyldne mellemvej – altså hverken for høj eller lav, for smal eller dyb, for hård eller blød.

En sofas siddekomfort er lidt svær at bedømme online, og derfor anbefaler vi, at du kommer ind i vores showroom og prøver din sofa, inden du køber.


Sofa materiale hos BoShop.

Detaljebillede af Cloud lædersofaen fra Prostoria.



3. Stof eller læder?

For mange bliver materialevalget ofte baseret på, hvad der er mest praktisk. Men du behøver ikke vælge et materiale fra, fordi du tror, det let bliver slidt eller er umuligt at vedligeholde, hvis du for eksempel har børn eller husdyr. For der findes flere udgaver af stof og læder, der matcher forskellige behov. Du skal derfor først og fremmest træffe beslutningen om, hvad du helst vil have: Stof eller læder? Tænk dernæst over, hvordan din sofa vil blive brugt i det daglige. Er der børn eller husdyr, der kravler i sofaen, sidder du med fødderne oppe, og hvor ofte vil du sidde / ligge i sofaen? Derefter hjælper vi dig med at finde ud af, hvor høj slidstyrke materialet skal have, eller om du bør vælge gennemfarvet eller rå læder til din sofa.


4. Hvilken farve skal din sofa have?

Er du til det klassiske eller det modige? Hos BoShop kan du finde sofaer i alle tænkelige og utænkelige farver – nogle i helt op til 96 forskellige farver og toner! Så spørgsmålet er, om du vil have en sofa i en klassisk og tidløs farve, eller om din sofa skal være et statement piece, der virkelig skiller sig ud? Vælg det, du ved, du bliver gladest for på lang sigt. Du kan se, hvilke farver vores sofamodeller findes i, når du klikker rundt på hjemmesiden samt se stofprøver i vores showroom.


Sofa farve hos BoShop.

At vælge en farve til en sofa kan godt være en stor beslutning, her ses Salma stofsofaen i en lys stoffarve.



5. Hvordan skal materialerne vedligeholdes?

Uanset hvilket materiale du vælger til din sofa, så kræver det pleje og vedligehold – nogle materialer lidt mere end andre, og det bør du derfor også forholde dig til, inde du vælger sofa. Her kan du læse, hvordan du vedligeholder hhv. stof og læder og får din sofa til at fremstå som ny i årevis:

Stofsofa
Har du en stofsofa anbefaler vi, at du starter med at give den en imprægneringsspray, inden du tager sofaen i brug. Derefter skal den sprayes cirka en gang om året med et stof- og imprægneringssæt. Vores kit fra Leather Master indeholder rens og imprægnering til dine stofmøbler. Herudover indeholder det vores populære pletguide med tydelige instruktioner i at fjerne de mest almindelige pletter.

Lædersofa
Hvis du har en lædersofa, kan du pleje læderet med et plejesæt, også fra Leather Master. Dette sæt indeholder en mild rengøringsvæske og en effektiv beskyttelsescreme til læder, som kan anvendes til anilin, semianilin og dækfarvet læder. En lædercreme øger slidstyrken og gør din lædersofa mindre modtagelig mod pletter og spild samt bevarer læderets blødhed og smidighed. Vi anbefaler, at du  giver din lædersofa lædercreme 2 - 4 gange om året. Finere lædertyper bør behandles inden møblet tages i brug. Når man har en lædersofa findes der også det, der hedder læderrens, som er en mild og skånsom rengøringsvæske til de fleste lædertyper. Det anbefales at du giver din lædersofa læderrens 6 - 12 gange om året.


6. Hvilken slidstyrke skal du vælge, hvis du har børn?

Et af de spørgsmål vi ofte får stillet her hos BoShop er, hvorvidt slidstyrken på de forskellige sofaer er god for børnefamilier. I en travl hverdag bruges sofaen af alle familiens medlemmer inklusiv børn i forskellige aldre. Små børn kan ofte spilde og lege vildt i sofaen. Derfor er slidstyrken vigtigt at have med i sin købsbeslutning. Slidstyrke måles i det, der hedder Martindale. Til sofaen i private hjem anbefales et minimum af mellem 15.000 - 25.000 Martindale for at kunne klare normalt slid. Til sammenligning anbefales det normalt, at man bruger stof med over 50.000 Martindale i offentlige miljøer, såsom tog og busser.



Sofastof hos BoShop.

Billede af stof på Match L stofsofaen fra Prostoria.



7. Vil du designe din egen sofa? 

Med en modulsofa har du mulighed for at sammensætte din sofa selv, så den passer perfekt ind i din stue. Det vil sige, at du ikke nødvendigvis behøver fravælge din favoritsofamodel, fordi den er for stor til dit hjem – tilpas den i stedet, så den passer perfekt. Eller du kan sætte flere moduler på, hvis du har brug for flere siddepladser. Vælg mellem alt fra almindelige siddemoduler til ekstra lange chaiselonger, moduler med ekstra høje hynder osv.

Hos BoShop finder du en masse eksempler på, hvordan du kan sammensætte modulsofaerne og ikke mindst hvad de forskellige opstillinger koster.


Sofa du selv kan designe hos BoShop.

Du kan designe din egen sofa hos BoShop, som her med Loreno stofsofaen fra Indomo.



8. Vil du have praktisk opbevaring?

Hos BoShop kan du få sofaer med opbevaringsplads. Og det er ret smart – fx til puder, tæpper, bøger eller hvad du nu end lige mangler plads til. Flere af vores sofaer fås med opbevaringsplads. Og så er det nemt og praktisk at gå til. Du løfter simpelthen bare endestykkerne op på chaiselongerne, og så kan du fylde i.


Sofa med praktisk opbevaring hos BoShop.

Sofa med praktisk opbevaring med Loreno stofsofaen fra Indomo.



9. Vil du have smart udtræk?

Elsker du at ligge og slænge dig med fødderne oppe, eller har du tit overnattende gæster, men mangler plads til en sovesofa?Så skal du da have en sofa med udtræk!

Udtræksfunktionen fungerer nærmest som en bedroller, hvor du hiver udtrækket ud fra bunden på midten af sofaen og slår det op som en ekstra puf foran dig. Det svarer faktisk til, at du har en ekstra chaiselong-del på din sofa, som kun fylder, når du skal bruge den. Denne funktion passer perfekt til familien, der gerne vil kunne slappe helt af ved siden af hinanden på samme tid, måske foran en god film i fjernsynet.


Sofa med udtræk hos BoShop.

Sofa med udtræk på Modesta stofsofaen fra Indomo.



10. Er du den tålmodige type, eller vil du have din sofa med hjem med det samme?

Når du har fundet din yndlingssofa, er det rart at vide, om du kan få sofaen med hjem med det samme, eller om du skal vente på at den kan blive leveret. De fleste sofaer hos BoShop er der leveringstid på. Det skyldes, at vi hos BoShop giver dig den favorable mulighed for at få sofaen nøjagtigt, som du vil have den – altså, i den farve, stoftype eller modulopstilling, du ønsker.

Dog har vi en række sofaer, som vi har valgt at lagerføre, og som du derfor kan få med hjem lige med det samme. I så fald skal du dog selv sørge for at transportere sofaen hjem. Ellers koordinerer vi transporten af sofaen med vores egen chauffør, som så kan bringe den trygt og sikkert hjem til dig.


11. Hvad med levering?

Du kan vælge tre forskellige måder at få leveret din sofa på hos BoShop.

Levering til kantsten
Denne leveringsmetode er helt gratis til alle brofaste adresser i Danmark. Vi kører din nye sofa hjem til dig. Her skal du selv sørge for at få båret din nye sofa fra vores fragtbil og ind i din bolig uden chaufførens hjælp.

Levering med hjælp til indbæring
Her hjælper vores chauffør med at bære din nye sofa ind, bemærk at det her er din egen forsikring, der gælder, hvis det skulle ske, at noget går i stykker.

Levering med fuld indbæring
Vi sender to chauffører, som bærer sofaen helt ind i dit hjem  - vi bærer den endda helt op på 17. sal og helt ind i din lejlighed, hvis du bor sådan et sted. Ved denne leveringsmetode er det BoShops egen forsikring, der gælder, hvis noget går i stykker ved leveringen. Desuden kan vi også tage emballagen med fra din nye sofa og sørge for bortskaffelsen af dette. De tre nævnte leveringsmetoder gælder alle brofaste adresser i Danmark.


12. Hvad er garantien på sofaerne?

Garantien på en sofa, som du køber hos BoShop, gælder i to år. Som forbruger har du 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, selvfølgelig afhængig af den konkrete situation. Dette betinger at reklamationen er berettiget.

Se også:  Sofaer i høj kvalitet & eksklusivt design





Læs mere om produkterne og køb dem herunder:

Med denne sofa fra Prostoria får du 100% luksus i dit hjem. Når man ser på nogle af billederne henledes man t...

Pris fra 15.300,00 

Fantastisk siddekomfort med god og komfortabel støtte i denne smukke og moderne chaiselongsofa, der passer ind i a...

14.995,00 

Seam stofsofaen med nogle spændende geometriske former. Prostoria sofaen fås hos BoShop, en sofa der kan vælg...

11.890,00 

Salma er en af vores store sofanyheder hos BoShop. Som kampagnetilbud kan du netop købe den ekstra nedsat i Cortin...

Pris fra 11.995,00 

Du får en fantastisk siddekomfort og en god komfortabel støtte i denne BoShop-klassiker af en sofa. Sofaen er ...
Produktvideo

17.380,00