Telefon (+45) 70 267 467 Se åbningstider

Sofaer

Hos BoShop har vi udvalg et unikt sortiment af sofaer i høj kvalitet og eksklusivt design fra nøje udvalgte leverandører, der sikrer dig den bedste sofa. Uanset om du er til stofsofaer eller lædersofaer har du mulighed for at finde sofaen, der passer til dig og dit hjem.

Alle sofaer fås i et stort udvalg af farver og størrelser. Flere af vores sofaer er på lager og kan således leveres med det samme. Ønsker du unikke sofaer, har vi mulighed for at skræddersy sofaerne efter dit ønske. Dette gælder både materiale, farve, højde, dybde, udformning med mere. Har du nogle spørgsmål så tøv ikke med at kontakte os via e-mail, telefon eller besøg os i butikken.

Se mere om hvad du bør overveje, når du køber sofa her


En sofa for enhver smag hos BoShop


Hos BoShop finder du dejlige sofaer i alle former for stilarter og udtryk. Traditionel eller moderne, klassisk skandinavisk design eller italiensk design, luksuriøse lædersofaer eller klassiske stofsofaer, store komfortable hjørnesofaer eller alsidige sovesofaer. Alle sammen kan du vælge med lige præcis det udseende, som passer til dit hjem og din øvrige indretning.

Sofaen har som oftest en stor betydning i dit daglige liv med familie og venner. I sofaen mødes man over en snak eller man tager sig et velfortjent hvil. Alle kender fornemmelsen af at have haft en god og lang dag på jobbet, hvorefter man, f.eks. til rolig og afslappende musik, kan have brug for at lægge hovedet på en dejlig blød pude og fordøje dagens indtryk. Om det er i en sofa af stof eller læder, det er helt op til dig. Når du står over for valget at skulle vælge en ny sofa til hjemmet, er der en række faktorer, som du skal have i mente:

Placering – hvor skal sofaen stå i dit hjem?

Placering af sofa i hjemmet.

Sofaens placering
Det er ofte rumstørrelsen i dit hus eller din lejlighed, der er med til at afgøre, hvordan placeringen af din sofa skal være. Placeringen kan have noget at gøre med de fysiske mål, lysindfald fra vinduer og døre, dit hjems øvrige møbler samt det naturlige flow i rummet. Man skal f.eks. tage stilling til, om man vil have en sofa med chaiselong, om chaiselongen skal være venstrevendt, højrevendt, eller om man hellere vil have en 2 personers eller 3 personers sofamodel med en tilhørende puf.

En kæmpe stor hjørnesofa er f.eks. rigtig god at placere ud i rummet, hvor sofaen også kan fungere som en slags rumdeler. I alle tilfælde er det vigtigt, at man får den ønskede hygge og at man får et sted, hvor man kan slappe af.

Siddekomforten – hvordan vil du gerne placere dig i sofaen?

Siddekomfort med sofa.

Siddehøjde og siddedybde
Næste skridt er at finde ud af, hvordan man gerne vil placere sig i sofaen. Her kommer siddehøjde og siddedybde ind i billedet. Vil du gerne slænge dig i sofaen på den loungeagtige måde, hvor du ligger ned eller vil du hellere sidde oprejst i sofaen – ingen mennesker er ens, og det er derfor, at BoShops fagligt stærke personale vil kunne hjælpe dig med at tage den helt rigtige købsbeslutning.

Du vil i vores store flotte butik i Risskov ved Århus kunne prøve at sidde i vores mange forskellige sofaer, således at du får netop den siddekomfort, du ønsker. Da vores kunder ofte kommer som par, som skal finde en sofa til deres fælles hjem, skal man tage højde for, at vi har forskellige behov og ønsker. Her vil BoShop med kyndig vejledning anbefale og hjælpe jer til at finde den mest optimale løsning.

Stof eller læder – går du efter udseende eller praktisk anvendelse?

En ting man også skal tage stilling til er, om din nye sofas betræk skal være i stof eller læder. Det har noget at gøre med både dine ønsker for sofaens udseende og dens praktiske anvendelse. Hvis du har små børn og husdyr, anbefaler vi f.eks. ved valget af en lædersofa, at læderet er en gennemfarvet semianilin, som eksempelvis i BoShops prisgruppe 2 læder. Derved undgår man ’lyse’ ridser, hvis en hund eller kat kradser i sofaen.


Sofaer fås i forskellige lædertyper.

Forskellige prisgrupper i læder og slidstyrker ved stofsofaer
En del af BoShops sofaer i den handskebløde anilinlæder, prisgruppe 3, har fået en ganske let behandling, hvorimod vores prisgruppe 4 læder er en rå og ubehandlet anilinlæder, som kræver maksimal pleje. Det er i anilinlæder man kan få en fantastisk glød og changering i farverne. Ved stofsofaer er slidstyrken i stoffet opgjort i martindale, hvor et højt tal svarer til høj slidstyrke. Det samme gælder for lysfølsomhed.


Stofsofaer har forskellige slidstyrker.


Tilvalg – hvad skal du ellers tænke på?

Når du har taget stilling til placering, siddekomfort og stoftype er der en række mindre ting, som du også bør overveje:

Hvilken farve skal sofaen have?
Sofaens farve betyder meget for, hvordan den passer ind i indretningen og udvalget af farver afhænger af den enkelte sofamodel. Kig på udvalget af farver på hjemmesiden under den enkelte sofa eller kontakt os – så vil vi hellere end gerne hjælpe dig med at finde den rette farve.

Kræver materialet meget vedligeholdelse?
Hvordan materialet skal vedligeholdes afhænger naturligvis af, ja – materialet. En stofsofa bør f.eks. imprægneres en gang om året, mens en lædersofa bør plejes med både lædercreme og læderrens flere gange i løbet af året.

Hvor slidstærk er materialet?
Som børnefamilie er det vigtigt at vide, hvor stærkt materialet er. Børn leger vildt i møblerne og kan komme til at spilde. Tænk derfor ikke kun over udseendet, men også hvad sofaen skal kunne holde til.

Kan sofaen sættes sammen med andre moduler?
Overvej om du selv vil sammensætte de moduler, som sofaen skal bygges op af. Vælger du en modulsofa, kan du selv vælge hjørnemodul, chaiselongmoduler, og i forskellige bredder, alt efter hvor mange personer I er, der skal sidde i sofaen.

Har du brug for praktisk opbevaring?
Hvis du mangler opbevaringsplads i boligen, men samtidig gerne vil have en flot sofa stående, bør du overveje muligheden for praktisk opbevaring. I rummene er der rig plads til bøger, magasiner, fjernbetjeninger og gadgets.

Har du brug for smart udtræk?
Nogle ønsker muligheden for et udtræk fra midten af sofaen, så alle i sofaen kan strække benene. Dette er perfekt, hvis man gerne vil have en almindelig sofa til hverdag, men også have muligheden for at alle kan strække ben i samlet flok.

Brug for mere sofahjælp og inspiration?

Hvis du har brug for mere hjælp til dit sofakøb, så kan du gå på opdagelse i sofakategorierne oven for eller kontakt os hellere end gerne med de spørgsmål du har, så vil vi være behjælpelige med de spørgsmål, du måtte have. Herud over kan du få svar på alle dine sofaspørgsmål i vores store sofaguide. Her guider vi dig hele vejen igennem dit sofakøb.

Indretning af stuen
Det er vigtigt at sofaen bliver integreret i din bolig, så du får et så hyggeligt hjem så muligt. Dette kan du hente mere inspiration til hos Bolius her.

Inspirerende video
Du kan også se denne inspirerende video om en af de sofaer, som vi sælger hos BoShop: