Telefon (+45) 70 267 467 Se åbningstider

DIY i boligen - 20 kreative indretningseksperter fortæller – ”det fedeste DIY jeg har lavet til stuen er…”

En af tidens helt store indretningstrends er DIY, også kaldet Do It Yourself. DIY er en indretningsform, hvor du selv bygger, ombygger eller reparerer noget i hjemmet, men uden hjælp fra eksperter eller professionelle på området. Men selv om det lyder nemt at gå til, kan det være en svær disciplin at komme i gang med, hvis du aldrig har gjort det før.

Eller er det?

Vi har spurgt en række af Danmarks mest kreative indretningseksperter: ”Hvad er det fedeste DIY du har lavet til din stue?”.

Vi har fået 20 fremragende svar, der viser, at kun fantasien sætter grænser for dit DIY projekt i stuen blandt sofaer og sofaborde – og du kan få super flotte resultater med både få og simple materialer.

1) ”Hack” på planteholder

Bettina Holsthttp://blog.bettinaholst.dk/diy-lav-dit-eget-nemme-bord-af-en-planteholder-fra-fermliving/

Facebookhttps://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog

Det absolut fedeste DIY jeg har lavet til min stue er mit "hack" på Ferm Livings planteholder. Jeg har nemlig valgt, at lave det om til et lille sidebord istedet. Ja, faktisk har jeg lavet 2 - i forskellige højder.

De kan stadig bruges til planter, men fordi de nu har fået hhv. en træbakke og en træstub, er anvendelsesmulighederne øget, så der nu både kan stå en kop m.v på :-)

2) Vægtæppe af simple materialer

Chalotte Kamp Krusehttp://livingbyckk.dk/diy-lav-dit-eget-vaegtaeppe/

Instagramhttps://www.instagram.com/chalottekruse/

Jeg er ikke en person som laver vanvittige komplicerede DIYs, da jeg synes det er sjovest at se hvordan man for få midler og enkle materialer kan lave noget som bliver virkelig fedt. Derudover så er det også min overbevisning at mine læsere hellere vil have de DIYs der er rimelig lette at gå til, end nogle der er svære at fremstille.

Den DIY som jeg selv synes er blevet den bedste er mit vægtæppe. Det er utrolig let at lave og så ser det altså virkelig fint ud, når det hænger der på væggen. Desværre var min kæreste ikke fan, så den er blevet solgt videre til en som elsker den lige så meget som jeg.

3) Æstetisk løft af stuen med radiatorskjulere

Juila Cathrine Thieshttp://frokenoverspringshandling.dk/2015/06/diy-radiatorskjuler/

Instagramhttps://www.instagram.com/frk.overspringshandling/

Den fedeste DIY jeg har lavet til vores stue er uden tvivl vores radiatorskjulere. Udover at løfte stuen æstetisk, ved at skjule de grimme radiatorer, så har de også givet rummet lidt ekstra overflade til opbevaring. Rummet har nemlig skråvinduer og ingen vindueskarme, hvilket jeg virkelig savnede. Nu bruges radiatorskjulerne som ""vindueskarme".

4) Wood frame til pynt og nips

Gabriella Hansenhttp://frkhansen.dk/2015/03/diy-wood-frame.html

Instagramhttps://www.instagram.com/frkhansendk/

Jeg er glad for de små diy projekter man kan skabe på en eftermiddag og tage i brug samme dag. Det er en dejlig måde at være kreativ på. En af mine yndlings diy's er min wooden frame. Den er perfekt til brug i netop stuen, hvor man ofte har lidt forskellig pynt og nips stående. Den er i sig selv ikke noget særligt, men den bliver lynhurtig utrolig personlig og kan bruges til både planter, nips og små samlinger.

Jeg er vild med den effekt indramningen giver og jeg kan nemt gå og lege med forskellige stilleben og opsætninger. Jeg flytter tit rundt på de små ting i vores stue. I rammen kan jeg nemt skabe et nyt udtryk, ved at skifte tingene ud der står i rammen. Det er meget inspirerende at gå og sætte forskellige former og farver sammen.

Selve rammen er hurtig at lave. Alt det kræver er en håndsav, et målebånd, hobbylister i træ, trælim og et stykke sandpapir.

5) Kunstlæder på mdf plade

 

Lone Lindhttp://designrum.dk/

Facebookhttps://www.facebook.com/Designrum-121286258050787/

Jeg har betrukket en mdf plade, med noget lækkert kunstlæder i en god kvalitet. Og lagt pladen på 1x1 meter, ned i et gammelt kvadratisk metal understel.

BONUS INFO: Jeg har limet kunstlæderet på mdf- pladen med tekstillim. Derefter har jeg foldet hjørnerne pænt ind, vendt pladen om og brugt en stempelhæfteklammer til at holde læderet udspændt og fast bag på pladen. Herefter har jeg skruet pladen fast fra bunden op gennem metalstativet.

6) Spisebord i beton med understel af vandrør

 

Katarina Nataliehttp://katarinanatalie.dk/blog/our-concrete-table/

Instagramhttps://www.instagram.com/katarinanatalie/

Et af de fedeste, og største projekter til stuen jeg har været med til at lave, er nok mit gamle spisebord i beton, med et understel af vandrør. Pladen er støbt i en hjemmelavet form, fik lov at hvile et par dage og da den var tør, blev den ordnet og sat på det også hjemmelavede stel. Bordet blev super cool, råt og virkelig unikt.

Det fede ved at lave DIY, og specielt møbler og nips, er at det sætter et personligt præg på hjemmet, og at det ikke er noget man kan finde magen til i andre hjem.

7) Opgraderet bogreol

 

Michelle-Mariehttp://www.flair-blog.dk/?p=2428

Facebookhttps://www.facebook.com/blogflair/

Mit bedste DIY jeg har lavet til min stue må være min bogreol. Man behøver ikke altid smide sine gamle møbler ud. Nogle gange kræver de bare en kærlig hånd, og så er de næsten så gode som nye.

Da jeg studerede, købte jeg en billig bogreol. Den har efterhånden overlevet et par flytninger, og bar også præg af det. Så sidste år fik den en tiltrængt make-over.

Jeg startede med at skille den ad og malede alle pladerne inde i reolen gule. På ydersiden sparede jeg malingen, og satte i stedet selvklæbende folie på i blank hvid. Jeg hævede desuden reolen fra gulvet med fire hjul.

De ni rum kan gemme på mange forskellige ting, og er en god opbevaringsløsning, hvis man ikke har så meget plads.

8) Mal væggen

Nanna Brinklerhttps://brinklercph.com/2016/06/09/final-touch-on-the-living-room/

Instagramhttps://www.instagram.com/brinklercph/

For at skabe en hyggelig og intim stemning i min stue har jeg malet en væg meget mørkegrøn. Farven skaber en fin ramme om stuen og bliver ikke for tung, da det kun er en enkelt væg. Den mørke farve skaber en hulestemning, og man drages lidt af den og får lyst til at opholde sig i rummet.

Husk at hold de øvrige ting i rummet i farver, der passer til den markante væg. Ellers risikerer du at få et for larmende look.

9) Mini makeover med maling

Sabina Therese Haysenhttp://www.sabinasverden.com/stjael-stilen-saadan-faar-du-raat-betonlook-i-dit-hjem/

Instagramhttps://www.instagram.com/sabinasverden/

Mini makeover på under 1 time

At lave sine egne DIY-projekter behøver ikke koste en bondegård og tage 2 weekender med malerbøtter og det helt store sykørekort.

Mit bedste DIY råd er, at gå efter små, fine projekter, som giver din stue et nyt look og udtryk på no time! Jeg er faldet pladask for det rå, kalkede betonlook, der præger boligtrenden dette år. Har du ikke tid eller plads til at støbe dine egne betonprojekter selv, har jeg spottet verdens pæneste vintage maling til dig.

Du kan nemt upcycle loppefund, nips fra gemmerne og gamle dåser til smukt og trendy interiør. Malingen tørrer på 30 min., så du kan lige nå det inden gæsterne kommer til sommermiddag og kølig vin i haven!

God fornøjelse med DIY projekterne! Maling: Vintage Paint Soft black, Panduro.

10) Unik pude til stuen 

Christina Bock Sørensenhttp://livingsweetliving.dk/

Facebookhttps://www.facebook.com/livingsweetliving/

Mit favorit DIY, jeg har lavet til min stue, er en unik pude. Pyntepuder er en lille ting med stor effekt og kan ændre hele indretningens udtryk. Puder er også nemme selv at lave som DIY. Enten ved at sy to stykker stof sammen eller ved at sætte et personligt præg på et købt pudebetræk.

Jeg har syet min pude i det samme stof, som er på min lænestol. Så har jeg broderet to små hjorte på i korssting med farverigt broderigarn, som passer til andre puder i stuen. Jeg har derved fået en unik pude, som både har kant, et farvepust og dyremotiv, som er nogle af mine kendetegn i indretningen.

11) Lampe af grillspyd 

Louise Uldallhttp://livingonabudget.dk/2014/06/05/surprise-2/

Facebookhttps://www.facebook.com/livingonabudgetdk/

Den fedeste DIY jeg har lavet til min stue hænger faktisk inde på vores kontor lige nu. Det er en lampe der er lavet af grillspyd. Grilspydende har jeg klippet i forskellige længder og limet dem sammen med en limpistol. Spydene er sat ret tilfældigt sammen og til sidst har jeg sprayet lampen sort og bundet en ledning med fatning i.

Den hang længe i vores gamle stue og gav et helt fantastisk lys om aftenen. Det er faktisk også én af de få DIY jeg har lavet som rent faktisk har fået lov at blive. Jeg skifter ret tit interiør ud. Men grillspydslampen er en keeper og måske den en dag flytter tilbage til stuen. Men indtil videre har den en fin plads på kontoret:) Den er desuden vildt nem at lave og kan laves for ingen penge.

12) Rundt betonbord

Mette Pedersenhttp://fornydinbolig.dk/blog/beton-i-indretningen-hvorfor-dog/

Facebookhttps://www.facebook.com/www.fornydinbolig.dk/

Mit fedeste DIY jeg har lavet til min stue tror jeg er mit runde betonbord. Jeg stod desperat og manglede et bord i min stue, som gerne skulle fremstå råt i forhold til min øvrige indretning i min stue. I forvejen havde jeg en stålkurv fra Ferm Living, og den brugte jeg som ben, og dertil støbte jeg en rå plade i beton.

Det kan klart anbefales at anvende beton i sin indretning, hvis man ønsker et spændende og anderledes udtryk i sin indretning. Det giver et cool modspil til den øvrige moderne og hvide indretning.

13) Plakatskinner af egetræ

Lene Rix: http://www.lenerix.dk/poster-frame-diy/

Facebook: https://www.facebook.com/lenerix

Jeg har netop afsluttet et DIY-projekt som jeg har haft i tankerne længe. Et par af mine egne kunstprint har indtil nu været i glas og ramme, men jeg syntes det var lidt en skam at man ikke kunne få fornemmelsen af det lækre matte papir.

Løsningen på dette blev disse plakatskinner, som jeg har lavet af egetræ. Listen er savet i illustrationernes bredde plus en centimeter og derefter slebet grundigt med sandpapir. Til ophænget har jeg skåret strimler af kernelæder, som er fæstnet med to søm i hver ende. Endelig har jeg monteret to egetræsknopper på væggen til at hænge dem på. Jeg er meget tilfreds med resultatet og det lette udtryk.

14) Ny patchwork-pude af gamle broderier

Tina Dalbøgehttp://www.tinadalboge.dk/tag/broderier

Facebookhttps://www.facebook.com/tina.dalboge.blog/

En af puderne i min sofa er fyldt med minder og historier. Jeg har lavet den af gamle broderier købt på genbrug, så der er både en broderet klokkestreng, et sofastykke og en bordløber flettet ind i mit DIY-projekt.

Broderierne blev vasket, tørret og derefter malet med silkemaling og textilmaling fra min Kreahobshop.dk. Malingen har jeg varmefixeret (gjort holdbar) med et strygejern. Jeg skar broderierne op i brede strimler med en hobbykniv.

De små lapper blev syet sammen i rækker og derefter lagt op for at se, hvordan det færdige resultat så bedst ud. Til sidst syede jeg rækkerne sammen i bedste patchwork-stil. Puden fik en lynlås i bunden og et matchende bagstykke. Jeg har efterfølgende malet et par af lapperne over med en anden farve, fortyndet med lidt vand, fordi puden skulle fange et par farver i et nyt maleri.

15) Iøjnefaldende billedramme

Tine Krøyerhttp://blogombolig.dk/naturens-tegnestifter/

Facebookhttps://www.facebook.com/blogombolig

Boligen er en visuel branding af de personer, der bor der. Derfor er det oplagt at bruge DIY i indretningen, idet DIY udover at differentiere boligen og gøre den mere personlig, også kan fungere som storytelling.

Mine tegninger og kunsthåndværk generelt, er en del af min storytelling, og min vægudsmykning bliver løbende udskiftet. For at spare væggen for en masse sømhuller, har jeg valgt at hænge en korkplade med tegnestifter af sten op. På den måde kan jeg nemt ændre udtryk i indretningen samtidig med, at det er en skøn måde at inddrage naturen. Det eneste, man skal bruge er en korkplade, flade tegnestifter og strandsten i forskellige størrelser og farver. Stenene er gerne større end selve tegnestiften, så billedet kan holdes på plads uden, at man laver huller i det.

Med denne nemme DIY får du en iøjnefaldende ""billedramme"", man ikke ser alle steder :).

16) Rum i rummet 

Marina R. Lykkestenhttp://www.indret.nu/bag-skaermen/

Facebookhttps://www.facebook.com/indret.nu/

Af og til slår værelserne bare ikke til, og så må man finde alternativer for at skabe en soveplads til mor og far. Det var den virkelighed jeg stod overfor, så et hjørne af stuen blev inddraget.

Jeg byggede en væg, der i stedet for at falde ind i rummet, fik fuld skrald og blev malet sort og beklædt med masser af farverige arttiles. Rummet har i forvejen andre vovede farver, så der var frit spil på farvepaletten. Højden på væggen er så man ikke umiddelbart kan kigge ind, men ikke højre end at lyset kan nås i rummet.

De nye vægge har dannet mulighed for en ny møblering og en lille kontorplads. Det at lave en briks i rummet, kan også betyde at man skipper sofaen og bruger den når der skal hygges med tv og film, eller en mulighed for at stille oase til læsning. Derfor er det godt at tænkte gode opbevaringsmuligheder under sengen, ind.

17) Tralle til magasiner, kunst og planter

Lene Nissenhttp://blog.peekaboodesign.dk/bedroom-make-over/

Facebookhttps://www.facebook.com/Peekaboodesign/

Jeg har ikke lavet de store forandringer i stuen i lang tid, men én af de ting, som jeg er super glad for, er denne tralle. Den fungerer som hylde til magasiner, kunst og lidt planter, og så skjuler den en radiator. Og det er jo én af de ting i stuen, man ofte gerne vil have skjult. Nu fanger den ens blik, fordi den er fyldt med inspirerende blade og lækre kunstværker. En anden fordel er, at den er super let at lave...jeg har fundet denne tralle brugt, men i dag kan du faktisk også købe dem i Silvan, så det bliver easy peacy at gå til. Her kan du også finde vandrør og propper, som jeg har brugt som ben.

 

18) Væg med indfarvet spartelmasse

Trine Schmidthttp://homehappy.dk/diy-inspiration-7/

Facebookhttps://www.facebook.com/Homehappydk

I min stue har jeg et stort projekt, som jeg selv har lavet. Nemlig en hel væg med indfarvet spartelmasse fra KABE Copenhagen i den grå farve Limestone. Hele væggen var et stort projekt, da der skal spartles, pudses, spartles og pudses - derefter skal væggen have tre lag topcoat og pudses en sidste gang. Det er et hårdt arbejde, men det er dét værd. Det giver en super cool effekt til min nordiske stil og giver vores ellers lyse univers et råt New Yorker-twist. En virkelig lækker kontrast. 

Jeg er selv meget tilfreds med væggen. Den er et unikt kunstværk i sig selv, da ingen har en, der er magen til. 


19) Kombinerede opbevaringskasser og malede firkanter på væggen

Sanne Kragelundhttp://sannekragelund.dk/et-lille-vaeg-indretningstip/

Instagramhttps://www.instagram.com/sannekragelund/

En af mine fedeste DIY-løsninger må være dekorationen på væggen her, fordi den på kort tid kan skabe følelsen af forandring i vores personlige boligindretning. Et projekt, der ellers kan virke omfattende – især hvis det indebærer at skulle i gang med malerpenslen. For hvilken farvekode er den helt rigtige, og skal vi så male samtlige vægge i stuen? Men faktisk behøver det ikke at være så kompliceret. Prøv at kombinere et par fine opbevaringskasser i forskellige størrelser med nogle enkelte firkanter, som du maler på væggen i din yndlingsfarve. På den måde behøver du ikke at springe budgettet med diverse opbevaringskasser, der også kan komme til at virke for kompakt og dominerende på væggen. Du får derimod mulighed for at lege med en bred vifte af sæsonens fineste farver uden at skulle male et helt rum i enten gul eller rosa – de to farver, som jeg selv har valgt at bruge på væggen sammen med en klassisk grå. 

Som et lille twist har jeg kombineret opbevaringskasserne og de malede firkanter med små akrylkasser, som du kan bruge til alverdens ting. Brug dem eventuelt til planter for at fange den aktuelle, grønne tendens. 
 
Derfor holder jeg af lige netop den her DIY-løsning, fordi den – ud over at skabe forandring – er simpel og budgetvenlig, og at den tilfører stuen både farve, planter og mere opbevaringsplads på én og samme tid.

20) Mal en enkelt væg i en anden farve end de andre

Krea Pernille Facebookhttps://www.facebook.com/kreapernille/

Krea Pernille Instagramhttps://www.instagram.com/krea_pernille/

Det kan være en løsning med at male en enkelt væg. Jeg har brugt sadolin farve - det giver en flot dybde i rummet med sådan en løsning - uanset farve.

BONUSTIPS fra KreaPernille

Hjemmesidehttp://www.kreapernille.com/brn/2015/6/29/alba-violas-vrelse-er-det-et-slot

Bonus tip 1

Diy himmelseng / skråvægs løsning

Bonus tip 2: 

DIY seng på børneværelse med opbevaring indbygget i skunken og DIY skrivebord indbygget i gammelt skab. Herud over slot på et værelse med skråvægge

Bonus tip 3:

DIY bænk med opbevaring i spiseområdet + hyldesystem. Billig løsning på en "streng"-agtig reol

 


Tusind tak til eksperterne! 

Tusind tak til alle de indretningseksperter, der har haft lyst til at dele deres fedeste DIY-projekter i stuen med os. Med alle disse gode bud på hvad et fedt DIY-projekt er, skulle det være en smal sag for dig der læser denne artikel at komme i gang med dine spæde DIY-ideer. 

Har du allerede lavet et fedt projekt? Del det med os og læserne: Klik på kommenter-knappen i Facebook-opslaget nedenfor, og deltag i debatten på vores Facebook-side.

Del gerne artiklen med hvem der måtte have interesse i DIY og måske står over for deres første projekt inden for nærmeste fremtid.

 

Del her:

Hvad er det fedeste DIY-projekt, du har lavet til din stue?” Det har vi spurgt 18 indretningseksperter om. Se hvad de...

Opslået af BoShop.dk på 6. juli 2016